Hvad kræver det at blive Great Place To Work certificeret? Find ud af det her!
MENU

GUIDE: 5 gode råd til, hvordan I løfter arbejdsglæden

 GUIDE: European Work Force Study 2025 peger på Fem faktorer med afgørende betydning for arbejdsglæde. Du får Great Place To Works fem gode råd til, hvordan I kan løfte arbejdsglæden.

Undersøgelsen, European Work Force Study 2025, peger på fem faktorer med afgørende betydning for arbejdsglæde. Her får du Great Place To Works® fem gode råd til, hvordan I kan løfte arbejdsglæden.

 

1. Ligeværd på tværs af stillinger

Ifølge undersøgelsen oplever 73 % af danskerne, at de mødes med respekt og anerkendelse, uanset deres rolle. Det handler ikke kun om formel ligestilling, men om en kultur, hvor alle føler sig taget alvorligt.

Ledelsen spiller en central rolle ved at lytte, involvere og give medarbejderne de rette værktøjer og frihed til at lykkes. Lige adgang til faglig udvikling og opmuntring til nytænkning er også centrale elementer.

 

2. Balance mellem arbejde og privatliv

62 % oplever, at deres arbejdsplads støtter op om work-life balance. Det kan fx være gennem fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde eller forståelse i pressede perioder.

Når medarbejdere mærker, at deres helhedsliv bliver respekteret, øger det både loyalitet og engagement. En kultur, hvor det er legitimt at sige fra og prioritere privatlivet, styrker i sidste ende både trivsel og resultater.

 

Læs også: Fem faktorer med afgørende betydning for arbejdsglæde

 

3. Psykisk og følelsesmæssigt sundt arbejdsmiljø

Danmark placerer sig næsthøjest i Europa med 64 % – kun overgået af Norge. På Danmarks Bedste Arbejdspladser® når tallet hele 95 %. Det viser, at det brede arbejdsmarked har stort forbedringspotentiale.

Et sundt psykisk arbejdsmiljø handler om mere end fraværet af stress – det handler om tryghed, rummelighed og respekt i hverdagen. Det betyder, at man kan være sig selv på jobbet, at fejl betragtes som naturlige og lærerige, og at medarbejdere tør række hånden op – også når noget er svært.

Et sundt arbejdsmiljø fremmer både trivsel, innovation og stærke relationer – og kræver daglig opmærksomhed fra ledelsen.

 

4. Ledelsen skal leve værdierne

Kun 48 % af danske medarbejdere oplever, at ledelsen handler i overensstemmelse med virksomhedens værdier – under det europæiske gennemsnit på 50 %.

Det er ikke nok, at værdierne hænger på væggen eller står på kaffekoppen. De skal leves. Hvis integritet eller transparens er kerneværdier, skal ledelsen vise, hvordan det ser ud i praksis. Tillid bygges – eller brydes – i hver eneste handling.

 

5. Rimelig løn og retfærdighed

Oplevelsen af fair løn har stor betydning for både trivsel og motivation. I Danmark svarer 54 % af lønmodtagerne gennemsnitligt ja til det. På Danmarks Bedste Arbejdspladser ligger de med 75 % bedre – ikke prangende.

En oplevelse af retfærdighed opstår, når løn og forfremmelser gives på et gennemsigtigt og ligeværdigt grundlag. Her kan regelmæssige løngennemgange og ligelønspolitikker og -programmer være et vigtigt redskab til at sikre, at ingen bliver overset eller underbetalt.

 

Har I brug for skræddersyet hjælp til at højne trivslen, så kontakt os her.

 

Arbejdsglæde er en strategisk investering

De fem faktorer giver et klart billede af, hvad der betyder noget for medarbejderne – og hvor virksomheder bør sætte ind. Det handler ikke kun om at være en god arbejdsplads, men om at skabe resultater gennem trivsel, respekt og ledelsesmæssig integritet.

Great Place To Work® har i sit 30-årige virke hjulpet virksomheder på tværs af kloden med at opnå høj arbejdsglæde. Skal vi hjælpe jer med at måle arbejdsglæden på jeres arbejdsplads, så kontakt os her.