Danmarks Bedste Arbejdspladser 2026
Se listen over de bedste arbejdspladser i Danmark – og få indsigt i, hvad der kendetegner dem.
Det er ikke tilfældigt, hvem der bliver Danmarks Bedste Arbejdspladser®. Forskellen ligger i, hvordan virksomheder arbejder med kultur, ledelse og medarbejderoplevelse i praksis. Organisationer, der lykkes, gør det systematisk – og med klare prioriteringer. Efter 25 år med Danmarks Bedste Arbejdspladser® ved vi én ting: Kultur er ikke et sideprojekt. Det er selve forretningen.


Hvad gør de bedste arbejdspladser anderledes?
De bedste arbejdspladser opstår ikke tilfældigt. De bliver ledet sådan.
Fælles for dem er, at de:
- måler medarbejderoplevelsen systematisk
- bruger data til at prioritere indsatser
- arbejder målrettet med ledelse
- følger op og skaber fremdrift
"De fleste organisationer arbejder med trivsel.
De bedste arbejder med det som en ledelsesdisciplin."
- Morten Lauridsen, Direktør, Great Place To Work® Danmark
Forskellen kan måles
Kun 56 % af medarbejdere i Danmark oplever, at ledelsen informerer dem om vigtige emner og ændringer. Hos Danmarks Bedste Arbejdspladser® er tallet 27 procenpoint højere.
Forskellen er ikke marginal.
Den er strukturel – og den kan mærkes i performance, innovation og fastholdelse.

Sådan arbejder de bedste i praksis
Fra underskud til overskud på 6 måneder
Storstrøm Forsikring brugte medarbejderdata til at identificere deres største forretningsproblem – og vendte udviklingen.
Fra måling til styring
Hos Beierholm er medarbejderdata en fast del af ledelsesrytmen – med klare tærskler for handling.
Kultur som vækststrategi
VELA har gennem mange år skabt stabil vækst ved at arbejde systematisk med tillid og ansvar.
Se, hvad de bedste gør
I magasinet møder du virksomhederne bag placeringerne – og får indblik i, hvordan de arbejder med kultur, ledelse og medarbejderdata i praksis.

Billeder fra Danmarks Bedste Arbejdspladser 2026 award event
Se alle billeder fra Danmarks Bedste Arbejdspladser® 2026 award event her.
En festlig aften med Huxi Bach som vært og sprudlende underholdning af Wallmans Konfetti.
Årets førstepladser i de fire størrelseskategorier

Nr. 1, 20-49 medarbejdere:
Storstrøm Forsikring
Kulturindsigt: En kultur præget af omsorg, hvor medarbejdere hjælper hinanden på tværs og bliver mødt med forståelse både fagligt og personligt.

Nr. 1, 50-99 medarbejdere:
TD SYNNEX
Kulturindsigt: En omsorgsfuld og inkluderende kultur, hvor forskellighed værdsættes, og medarbejdere mødes med respekt og forståelse.

Nr. 1, 100-249 medarbejdere:
VELA
Kulturindsigt: En kultur med høj faglig stolthed og frihed under ansvar, hvor kvalitet, work-life balance og handlekraft går hånd i hånd.

Nr. 1, 250+ medarbejdere:
Beierholm
Kulturindsigt: En kultur bygget på balance, hvor fleksibilitet, tillid og omsorg skaber rammer for både trivsel og stærkt fællesskab.
Årets specialprisvindere

Specialpris til
Innovation 2026
Hos ØENS Rådgivningshus forsvinder gode initiativer ikke ud i det blå. Når medarbejdere kommer med idéer eller ønsker udvikling, får forslagene en ejer og et tydeligt forløb.

Specialpris til
Mangfoldighed 2026
Mangfoldighed en aktiv styrke hos Outline Vinduer. Arbejdspladsen beskæftiger forskellige nationaliteter, og tilbyder bl.a. danskundervisning til internationale medarbejdere.

Specialpris til
Ligestilling 2026
Ledernes grundværdi er bæredygtighed, og det forudsætter diversitet, ligestilling og inklusion. Organisationen engagerer sig f.eks. politisk i ligestillingskampen.

Specialpris for
Unge 2026
Beierholms ungepanel giver unge medarbejdere direkte indflydelse på trivsel, udvikling og arbejdsliv, mens traineeprogrammer og buddyordninger sikrer tidligt kundeansvar, faglig progression og tryghed.
Læs mere om liste- og specialprisvinderne i magasinet om Danmarks Bedste Arbejdspladser® 2026
Se alle lister med Danmarks Bedste Arbejdspladser® 2026
FAQ: Sådan kommer I med i opløbet til Danmarks Bedste Arbejdspladser 2027
For at kunne være med i Danmarks Bedste Arbejdspladser skal arbejdspladsen have afsluttet sin måling senest den 29. januar 2027.
Arbejdspladser med 100 eller flere ansatte skal indsende deres Kulturprofil/Culture Audit senest den 1. december 2026.
-
har gennemført målingen mellem 1. februar 2026 og 29. januar 2027, og
-
er blevet certificeret som Great Place to Work.
Hvis fristen for måling eller indsendelse af Kulturprofil/Culture Audit overskrides, kan arbejdspladsen stadig blive certificeret, men kan ikke komme i betragtning til Danmarks Bedste Arbejdspladser 2026.
Sådan kommer I med i opløbet
For at blive en del af Danmarks Bedste Arbejdspladser® skal I:
- gennemføre en Trust Index™-medarbejderundersøgelse
- arbejde systematisk med jeres kultur
- dokumentere jeres indsatser gennem en Culture Audit
Det giver jer et klart billede af, hvor I står – og hvad der skal til for at rykke jer.
Kontakt os - vi kan hjælpe jer med at se, hvor I ligger.










