Årets slutspurt presser både tempoet og tolerancen. Her er en HR-guide til at beskytte medarbejdernes mentale sundhed – før stress og mistrivsel bider sig fast.
Når deadlines, kundekrav og julekalenderen kolliderer, er det ikke kun sygedagene, der stiger. Mistrivsel, mental udmattelse og konflikter i hverdagen vokser ofte i skyggen af travlheden.
“Man mister først effektiviteten – og bagefter menneskerne,” siger Liselotte Jensen, CEO i Great Place To Work Danmark.
For HR handler det ikke om at fjerne presset, men om at styre det, forklarer hun.
“Det handler om at skabe en kultur, hvor pres ikke glider over i permanent belastning. For når travlhed er uundgåelig, bliver ledelsens prioriteringer afgørende for, om tempo bliver midlertidigt – eller udvikler sig til mistrivsel,” siger Liselotte Jensen.
Mistrivsel koster på både kvalitet, rekruttering og sygefravær. Men de mest effektive greb er ofte de mindst komplicerede: klarhed, kapacitet og konsekvent ledelsesadfærd.
Derfor peger CEO på tre grundlæggende greb, der hjælper organisationer med at holde energien oppe og belastningen nede i årets mest intensive periode.
1. Prioritér det, der giver energi – ikke bare output.
Fejr teams, der har skåret klogt, ikke dem der arbejder længst.
2. Sæt ord på det, der kan vente.
En fælles ”kan-vente-liste” sænker skyldfølelse og giver mental ro.
3. Glem ikke mikro-anerkendelsen.
Et lille “godt arbejde – du holdt fokus på det vigtigste” har større effekt end mange tror.
De tre greb sætter retningen for en sund kultur under pres. Men de virker kun, hvis de bliver omsat til konkret adfærd i hverdagen:
“Derfor er næste skridt at gøre trivsel operationel. En tryg kultur er billigere end en brandslukning,” siger Liselotte Jensen.
7 greb til at forebygge mistrivsel i årets travleste måneder
Her er syv praktiske HR- og ledelsesgreb, der kan implementeres hurtigt – og som har dokumenteret effekt, når tempoet er højt.
1. Skab “klarhed før krav”
Mistrivsel starter ofte i uklarhed. Hjælp lederne med at tydeliggøre:
- hvad der er kritisk
- hvad der ikke er
- hvad der kan vente til januar
Når opgaver får klare rammer, falder både stress og fejlmarken.
2. Indfør mentale mikropauser
Mikropauser reducerer kognitiv belastning og bevarer overblik.
Gør det legitimt med:
- 2 minutters “reset” efter møder
- 5-minutters stilletid midt på dagen
- kalendersat “deep work”
En organisation, der trækker vejret sammen, arbejder bedre sammen.
3. Brug trivselssignaler aktivt
Lav korte, gentagne pulse-målinger – og vigtigst: reagér på dem.
“Data uden handling skaber kynisme,” påpeger Liselotte Jensen.
Sæt derfor micro-retros på 15 min hver fredag:
- Hvad fungerede?
- Hvad stressede?
- Hvad justerer vi næste uge?
4. Giv fleksibilitet der betyder noget
Fleksibilitet reducerer mistrivsel mere effektivt end wellness-tiltag.
Overvej:
- roligere morgener i december
- hjemmearbejde ved begyndende symptomer
- “fokusformiddage” uden møder
Det skaber oplevelsen af kontrol – en af de stærkeste modgifte mod stress.
5. Sæt kapacitetsgrænser – og hold dem
En presset organisation skal kende sine egne grænser. Lav simple regler som:
- maks to samtidige kritiske projekter per team
- ingen spontane hasteopgaver efter kl. 15
- tydelige aftaler om, hvad der skubbes, når nyt pres opstår
Når alt er vigtigt, er intet vigtigt – og mistrivslen stiger.
6. Gør samarbejdet friktionsfrit
For meget friktion skaber mentalt pres. Optimer kernerutinerne i travlheden:
- tydelig onboarding af vikarer.
- simple overdragelsesskabeloner.
- faste check-in-ritualer i teamet.
Jo mindre energi medarbejderne bruger på at “forstå systemet”, desto mere har de til opgaverne.
7. Led efter signaler – ikke superhelte
Stress forebygges ikke af slogans, men af ledere, der går foran. Mind ledere om at:
- aflyse møder uden klart formål.
- vise, at pauser er legitime.
- sætte grænser for mails efter kl. 20.
- anerkende klog prioritering, ikke kun høj produktion.
En enkelt leder, der skriver e-mails kl. 23, underminerer en hel stresspolitik
