Danmarks Bedste Arbejdspladser 2024 er kåret. Se dem her!
MENU

Skab et stærkere Talent Brand

 Skab et stærkere Talent Brand
At skabe et stærkt ”Talent Brand” er højt på dagsordenen blandt Danmarks Bedste Arbejdspladser®. Men hvad skal der til for at realisere et sådan?

Skab et stærkere Talent Brand

At skabe et stærkt ”Talent Brand” er højt på dagsordenen blandt Danmarks Bedste Arbejdspladser®. Men hvad skal der til for at realisere et sådan?

Start med jeres eksisterende medarbejdere. Det er nemlig virksomhedskulturen, herunder værdierne og kulturen, der danner grundlaget for jeres Talent Brand. Det handler således om at eksplicitere virksomhedens organisatoriske identitet og at formidle denne eksternt, således at potentielle medarbejdere, kunder og andre stakeholders tiltrækkes og fastholdes (Madsen & Lauring, 2008).

Formidlingen af virksomhedskultur kommer til at spille en vigtigere rolle de kommende år, og det handler i høj grad om at skabe autenticitet i virksomhedens budskaber. De mange aktører og sociale medier har nemlig gjort det tæt på umuligt at styre kommunikationen. Netværk bliver dermed den afgørende faktor for at få budskaberne frem, og de eksisterende medarbejdere spiller en vigtig rolle i denne proces. Det er derfor værd at overveje, hvad medarbejderne vil fortælle videre til venner og bekendte om arbejdspladsen.

Allerede i 2005 definerede Brett Michington, employer branding som: "the image of your organisation as a 'great place to work'". I dag er Talent Brand lige så meget i fokus, men et stærkt talent brand hænger tæt sammen med virksomhedens employer brand og dermed omdømme som en god arbejdsplads:

Den gode arbejdsplads er vigtigere end prestige. Linkedin Talent Trends 2014 viser, at danske LinkedIn brugere prioriterer virksomhedens omdømme som en god arbejdsplads højere end, at virksomheden er prestigefyldt. 62% af de danske respondenter svarede således, at det vigtigste for dem, hvis de skulle søge et nyt job var, at virksomheden var kendt som en god arbejdsplads, mens kun 7% svarede, at det vigtigste for dem var, at virksomheden var prestigefyldt.

Virksomheder er tilbøjelige til at se sig selv i et mere positivt lys, end medarbejderne. En Stepstones undersøgelse fra 2011 viste, at 95% af de adspurgte havde undersøgt deres nye arbejdsgivers omdømme inden de sendte en ansøgning, og 46% mente at arbejdsgiverne tegnede et for positivt billede af arbejdspladsen. Denne kløft kan få konsekvenser for medarbejdertilfredsheden og for virksomhedens omdømme, hvilket bør tænkes ind i en employer branding strategi. Hvis kandidaternes oplevelse af arbejdspladsen efter ansættelse ikke lever op til det forventede, kan det medføre et brud i den "psykologiske kontrakt" mellem medarbejder og virksomhed og dermed have en negativ indflydelse på medarbejderens engagement.

Hvad skal der til for at skabe en god arbejdsplads og dermed et stærkere Talent Brand?

1. "Walk the talk": Sæt handling bag ordene og skab en arbejdsplads, hvor der er fokus på tillid, stolthed og fællesskab.

2. Styrk samarbejdet mellem HR, kommunikation og marketing. I forbindelsen med opbygningen af jeres Talent Brand er det vigtigt, at der er et tæt samarbejde mellem disse afdelinger, eftersom det kan bibringe den autenticitet, som er afgørende for at skabe sammenhæng mellem den oplevede virkelighed og formidlingen.

3. Tænk tillid ind i alle relationer, processer og initiativer, fra ansættelse og velkomst af nye kolleger over kommunikation, medarbejderinvolvering til den daglige anerkendelse og påskønnelse af medarbejderne.

4. Fokuser på medarbejdernes opfattelse af arbejdspladsen, og husk jævnligt at spørge ind til medarbejdernes oplevelse. Hvis de eksisterende medarbejdere oplever, at det er en god arbejdsplads, vil de højst sandsynligt også kommunikere dette videre til omverdenen, og dermed give jer et forspring i kampen om de næste talenter.

Med andre ord, skab et miljø, hvor medarbejderne trives i en sådan grad, at de har lyst til at dele det med andre.

Rigtig god arbejdslyst!


BEMÆRK! Dette websted bruger cookies og lignende teknologier.

Ved at bruge vores hjemmeside accepterer du alle cookies i overensstemmelse med vores Cookie Policy.

jeg accepterer