Danmarks Bedste Arbejdspladser 2024 er kåret. Se dem her!
MENU

Inspirér ledelse på alle niveauer

 Inspirér ledelse på alle niveauer

Da Trabzon Port, beliggende i Tyrkiet ved Sortehavet, begyndte at fungere som porten til verdens største have for 16 år siden, kæmpede virksomheden med at betale sine medarbejdere. I dag er Trabzon Port i toppen af Europas Bedste Arbejdspladser 2023 i kategorien for små virksomheder med en flot samlet score på 100% i deres Trust Index™ medarbejderundersøgelse. Baseret på medarbejdernes besvarelser nåede flere af udsagnene i undersøgelsen en score på 100%, og Trabzon Port rangerer konsekvent også blandt Türkiye’s Top Corporate Taxpayers. Men hvad er hemmeligheden bag arbejdspladsens succes? Stærke værdier, tillid og udvikling. General Manager Halit Muzaffer Ermiş og Human Resources Hiring Manager Bilal Aydoğdu forklarer her.

“En leders opførsel og attitude skaber tillid og troværdighed blandt medarbejderne”, begynder Halit. ”Gode ledere er fast besluttet på at holde medarbejderne motiveret og tager de nødvendige initiativer for at nå deres mål. De er også ansvarlige og troværdige i deres tilgang. Ved at være konsekvent i ord og handlinger og holde sig til værdierne: integritet, retfærdighed og respekt, kan ledere tage de nødvendige skridt der skal til for at opnå succes.”

Bilal siger, at Halit og hans team er ledere i ordets reneste forstand. ”I flåden er der et gammelt ordsprog som lyder: ’Ingen vind er god for en kaptajn som ikke ved hvilken vej skibet skal sejle’. Vores ledere ved hvilken vej de skal gå, så de kan navigere i de stærke vinde vores virksomhed møder. De omfavner og implementerer vores kerneværdier og udlever værdierne som eksempler for medarbejderne.”

Score på udsagnet, “Ledelsen er imødekommende og let at tale med”: 100%

Del æren

Halit siger, at det være ’leder’ er mere end blot en jobtitel. Det er en holdning. ”Det er lige meget hvilken rolle du har eller hvad din jobtitel er. Alle kan være ledere i deres arbejde. Når du gør et godt stykke arbejde, vil andre se på dig med større prestige. Når du er opdateret på de trends der er og tilføjer innovation til dit arbejde, så er du en ægte leder.”

Bilal siger, at medarbejderne bliver opmuntret til at gøre et godt stykke arbejde på en række væsentlige områder. ”Vi værdsætter virkelig vores kollegaers tanker og meninger, og giver dem flere måder at italesætte dem på. Det kan være ved møder i specifikke enheder og til teams møder, gennem undersøgelser og feedbackformularer, her-og-nu kommunikationsværktøjer, i interne kommunikationsplatforme og meget andet. Det øger medarbejdernes loyalitet, og giver dem mulighed for at balancere ansvarlighed og frihed i deres arbejde. De kan arbejde i ro og fred, og når de ved deres meninger er delt med andre, øger det alles oplevelse af at høre til og at bidrage med noget.”

Led gennem udvikling

Halit siger det bedste råd han nogensinde har fået var at være en rollemodel og en læremester for hans medarbejdere. ”Dine teams vil huske dig hele livet, hvis du bidrager til deres liv ved at udvikle dem. De vil være din største støtte og virksomhedens fremtid.”

Og, ifølge Bilal, tilbyder Trabzon Port mange muligheder for at skabe den fremtid. ”Vores Albayrak Academy tilbyder en stor variation af udvikling, og vi tilbyder uddannelser i Master- og doktorgrader både gennem økonomisk og åndelig støtte. Vi har en speciel uddannelse for unge kandidater også, og giver tilskud til både tyrkiske studerende og andre rundt om i verden. Vi organiserer også fælles uddannelser med førende universiteter i Tyrkiet, hvor vores direktører kan formidle øjenåbnende information til de studerende.”

Score på udsagnet, “Dette er et fysisk sikkert sted at arbejde”: 100%

 

Vær et forbillede

At være blandt Europas Bedste Arbejdspladser afføder også stor ansvarlighed, ifølge Halit. ”Vi er bevidste om vores nationale og moralske værdier for vores lands enhed og for at opretholde vores tro, traditioner og kultur. Det er vores ansvar at være et godt eksempel for andre. Disse værdier inkluderer halalindtjening fra vores aktiviteter, solidaritet i fællesskab, værdsættelse af mennesker og arbejdskraft samt retfærdighed og lighed for alle mennesker. Vi sigter efter at være et eksempel for andre i vores arbejde og tilgang.”

Og Bilal siger, at listen over eksempler bliver ved og ved. Lige fra event sponsorater til gaver til medarbejderne og deres familier, fra sociale initiativer til bæredygtighed. ”Trabzon Port får vores medarbejdere til at føle sig specielle på særlige dage og arrangerer præmieudtrækninger for deres familier. Vi har doneret tusindvis af bøger til biblioteker, plantet træer på vegne af vores medarbejdere, vi støtter op om genbrug af papir og zero-waste projekter samt organiserer events for medarbejdernes børn. Vores virksomhed fortsætter med at handle ud fra den tankegang, at vores forskelligheder forener os. Vores medarbejdere fra forskellige nationer, med forskellige sprog, trosretninger og etniske baggrunde hjælper os med at forblive produktive og hjælper vores virksomhedskultur til at blive omfavnet.”

Score på udsagnet, “Vores kunder vil vurdere vores service som ’overordentlig god’”: 100%

 

Forandring skal drives

Ønsker jeres virksomhed at være en sand rollemodel ligesom Trabzon Port? Inspirér ledelse på alle niveauer. Forstå at udvikling af jeres medarbejdere opbygger tillid og driver innovation. Og vær en rollemodel for jeres virksomhed og samfund. Men fremfor alt, gå foran som et godt eksempel og hold jeres virksomheds- og kulturelle værdier tæt.

Scoren på udsagnet, “Jeg er stolt over det resultat, vi opnår på arbejdspladsen”: 100%

 


Skal jeres arbejdsplads være en af Europas Bedste Arbejdspladser næste år? Kontakt os for at høre mere.

Se hele listen over Europas Bedste Arbejdspladser 2023 her.


BEMÆRK! Dette websted bruger cookies og lignende teknologier.

Ved at bruge vores hjemmeside accepterer du alle cookies i overensstemmelse med vores Cookie Policy.

jeg accepterer