Danmarks Bedste Arbejdspladser 2024 er kåret. Se dem her!
MENU

Lyt til den mest stille person i lokalet

 Lyt til den mest stille person i lokalet

Virksomheder på listen over Europas Bedste Arbejdspladser 2023 i kategorien multinationale virksomheder er kendetegnet ved at være repræsenteret i flere lande i Europa. En af dem er Specsavers med mere end 450 lokationer alene i Nordeuropa. Med deres "quality vision and hearing for all”-filosofi opererer Specsavers – udover mange andre lande – i Norge, Sverige, Danmark, Finland og Holland. Og i år har 92 % af de i alt 4900 medarbejdere i Nordeuropa svaret, at Specsavers er et rigtig godt sted at arbejde.   

Administrerende direktør hos Specsavers Northern Europe, Richard Owens, forklarer sin filosofi for, hvordan han sikrer, at Specsavers vision bliver på sporet. “Generelt kan du ikke uddanne nogen til at have nogle bestemte værdier, så vi sørger for at rekruttere medarbejdere, som deler vores værdier og adfærd. Vores fem C’er guider vores adfærd: ‘collaborative’, ‘curious’, ‘courageous’, ‘compassionate’ og ‘commercial’. Men de udvikles hele tiden i forhold til, hvad der forventes af vores ledelse.”

Siv Skovgaard er Salgsassistent hos Louis Nielsen – det brand, Specsavers opererer under i Danmark. Siv og Richards filosofier stemmer overens. “Værdierne er blevet en del af alle, som arbejder her”, starter hun. “Jeg mærkede allerede værdierne, da jeg fandt Louis Nielsen i min søgen efter en læreplads – der var bare sådan en god åbenhed. Allerede ved første samtale var jeg komfortabel med at fortælle, at jeg er ordblind. Det gjorde en kæmpe forskel for mig, at jeg kunne være så åben.”

Score, “Jeg kan være mig selv, når jeg er på arbejde.”: 94%

 

Lyt til den mest stille person i lokalet

Richard siger, at det bedste råd, han nogensinde har fået, er at omgive sig med mennesker, som udfordrer ens måde at tænke på og altid stiller masser af spørgsmål. “At være nysgerrig og søge forskellige perspektiver er nøglen til succes. Ofte er det den mest stille person i lokalet, som har de bedste idéer. Medmindre du stiller de rigtige spørgsmål, hører du dem måske aldrig”.

Siv siger, at det at blive hørt aldrig er et problem i Specsavers og Louis Nielsen – og at ærlighed altid er en tommelfingerregel. “Jeg mødes med butiksejerne en halv time inden min vagt begynder, så vi kan sidde ned og snakke om tingene. Uanset om det handler om hverdagen eller idéer til forbedringer, lytter de altid og er åbne for mine input. De giver aldrig falske forhåbninger, men fortæller mig hellere med det samme, om idéen er god, eller om den ikke er mulig. Det er så fantastisk, at få klare svar.”

Stolt af at høre til

Ifølge Richard skyldes virksomhedens flotte resultater blandt andet det faktum, at Specsavers er en familieejet virksomhed. “Vores kultur, værdier og adfærd har i årtier støttet en åben, omsorgsfuld og tillidsbaseret kultur. Og sidste år forpligtede vi os globalt til at forbedre vores diversitets- & inklusions dagsorden. Vores ambition er at skabe en arbejdsplads, som vi alle er stolte over at være en del af.

Ifølge Siv spiller butiksejerne også en signifikant rolle for virksomhedens kultur. “De er altid klar til at hjælpe. De støtter vores fremtidsmuligheder, og har støttet mig i at nå mine mål, mens jeg har udviklet mig i virksomheden. Selvom min butiksejer ved, at jeg sigter efter at blive optisk partner i en anden butik, støtter de mig gennem uddannelse, mentorordning og mulighed for mere ansvar i forretningen.”

Score, “Jeg er stolt af at fortælle andre, at jeg arbejder her”: 92%

 

Et incitament til at bevæge sig i den rigtige retning

Udover at være stolte over deres placering blandt Europas Bedste Arbejdspladser 2023, siger Richard, at Trust IndexTM  medarbejderundersøgelsen er en årlig læring – og ‘et spark bagi’. “Vi lytter til den feedback, vi får fra Trust Index medarbejderundersøgelserne. Vi bruger den til at justere vores måde at arbejde på og til at tilpasse vores kontorer. Jeg læser hver eneste kommentar, som mine kolleger skriver – uanset om det er fra butikskolleger i Finland, en butiksejer i Sverige eller fra supportkontoret i Danmark. Gudskelov for Google Translate! Feedbacken er ekstrem værdifuld. Den viser klare fokusområder og tegner dermed retningen i forhold til, hvordan vi forbedrer vores ledelse og forretning." 

Samme niveau af forpligtelse mærkes også i butikkerne, siger Siv. “Butiksejerne er ikke kun chefer. Vi er alle på samme niveau og de opfører sig aldrig som overordnede. De bærer også affald ud og tømmer opvaskemaskinen. Vi samles til aftenmøder med mad og vin, der er fantastiske medarbejderevents og sociale aktiviteter. Butiksejerne er ikke bange for at investere i vores bånd som et team.”

“Vi stræber efter enkelthed i vores forretning,” fortsætter Richard. “Great Place To Work har givet os en enkel, overordnet platform, som alle kan relatere til. Det har endda skabt noget konkurrencelyst i vores virksomhed. Medarbejderne er nysgerrige efter at se, hvad de andre gør i deres markeder for at levere de resultater, de gør. Det har gjort det muligt for os at tale om vores virksomhed til verden på en ydmyg måde, om vores fantastiske kultur og vores fokus på mennesker. Som administrerende direktør skaber den årlige medarbejderundersøgelse et incitament til at sikre, at vi bevæger os i den rigtige retning og kontinuerligt forbedrer os. Det holder mig på tæerne.”

Score, “Jeg er stolt over det resultat, vi opnår på arbejdspladsen.”: 91%

 

Bliv ved med at vokse

Siv siger, at bestræbelserne efter kontinuerlig udvikling også mærkes ude i butikkerne. “Jeg tror, at mange af mine venner føler sig en smule fastlåste i deres jobs.  - At de sidder fast. Hos Louis Nielsen får du mulighed for at prøve det hele. Jeg kan blive optical dispenser, optiker eller butiksejer. Der er så mange muligheder. Og jeg har modtaget så meget støtte - jeg står aldrig alene. Selv hvis jeg bliver butiksejer, ved jeg, at jeg vil have al den støtte, jeg har brug for, for at lykkes.”

Ønsker I, at jeres virksomhed giver en følelse af være familieejet? At blive klar til at levere jeres ydelser på tværs af landegrænser, tidszoner og kulturer? For at være blandt de bedste arbejdspladser som Specsavers/Louis Nielsen, har I brug for en stærk kultur, en forretningsplan der er drevet af jeres værdier og en formel, der sikrer, at uanset hvor mange gange I replikerer den, så forbliver den ligeså frisk, ny og indbydende som på den allerførste lokation.


Skal jeres arbejdsplads være en af Europas Bedste Arbejdspladser næste år? Kontakt os for at høre mere.

Se hele listen over Europas Bedste Arbejdspladser 2023 her.


BEMÆRK! Dette websted bruger cookies og lignende teknologier.

Ved at bruge vores hjemmeside accepterer du alle cookies i overensstemmelse med vores Cookie Policy.

jeg accepterer