Danmarks Bedste Arbejdspladser 2024 er kåret. Se dem her!
MENU

Gode ledere er holdspillere

 Gode ledere er holdspillere

Elvenite revolutionerer madindustrien med ERP-systemer, data, teknologi og dyb indsigt med AI. Men deres rejse mod at blive Sveriges Bedste Arbejdsplads i kategorien for mellemstore virksomheder, samt nr. 9 blandt Europas Bedste Arbejdspladser, var så low-tech som den kunne blive. CEO, Mathias Dyberg og Joyful Development Specialist, Åsa Klevmarken, forklarer at fundamentet for tillid eksisterer i teamwork, kommunikation og i at skabe en følelse af at høre til. Bemærkelsesværdigt scorede Elvenite i år 100% på 13 forskellige udsagn.

Mathias forklarer hvilken rolle ledelse spiller i at skabe denne optimale arbejdsplads. ”Alle gode ledere bør være en teamplayer. De bør få energi fra at have succes som et team”, siger han. ”En god leder er passioneret om teamets succes, og er tydelig om den retning teamet sigter mod. Det inkluderer at sikre at vores formål og vision bliver justeret ud fra trends og ændringer i vores marked. Ledelse handler om at skabe et tydeligt formål, mål, og at lede teamet hen mod den fremtid.

Teamplayer er muligvis det mest brugte udtryk hos Elvenite, og Åsa har mange ting at sige om det. ”Vi er alle teamplay’ere hos Elvenite. Vi tænker og agerer som et team i alt hvad vi gør. Det betyder at løbende give hinanden feedback, så vi kan udvikle os som individer og lykkes som en virksomhed. Hvis du kommer med et forslag, eller vil udfordre teamet til udvikling, er der altid nogen som lytter.”

Et fælles projekt

Åsa forklarer hvordan hendes kollegaer styrker holdånden hver dag. ”Elvenites medarbejdere er altid til stede, autentiske, og tror på at livet er et fælles projekt. Vores virksomhedskultur er respektfuld og vi deler de samme værdier. Du har altid opbakning og er aldrig alene.”

For Mathias er dette mere end blot ord. De er fundamentet i hans ledelsesstrategi. ”Hos Elvenite lever vi som vi lærer og gør hvad vi tror på. Medarbejdere er altid en del af teamet, både når ting går godt og når de går mindre godt. Der er altid nogen ved din side. Og det betyder at være transparent og ærlig, uanset om jeg er glad, trist eller spændt. Da jeg under et møde fandt ud af, at en nær ven var død af kræft, var jeg ikke flov over at græde og spørge om mødet kunne udsættes.”

Score, “Vores ledere omfavner til fulde de bedste egenskaber ved vores organisation”: 100%

 

Vær til stede

“Som leder, sigter jeg altid efter at være til stede og give feedback med det samme”, fortsætter Mathias. ”Jeg ønsker at mine kollegaer føler sig endnu mere stærke og tror på dem selv, efter et møde med mig. Jeg er drevet af ønsket om at hjælpe mine kollegaer med at udvikle sig og blive en bedre version af sig selv. Jeg tilpasser min kalender til at fokusere på ting der kan have mest mulig indflydelse i den støtte jeg udviser mine kollegaer, og på virksomhedens succes.”

Ledelsen viser regelmæssigt at de har virksomhedens – og ikke deres egen – bedste interesse i hjertet, siger Åsa. ”Lederne støtter vores kollegaer hver dag, og deler hele tiden information som hjælper os i vores hverdagsliv. Hvis du støder på et problem og spørger vores ledere til råds, er de næsten altid tilgængelige med det samme.”

Score, “Medarbejderne her får tildelt meget ansvar.”: 100%

 

Værn om æren

Mathias siger, at dét at blive kaldt for Sveriges Bedste Arbejdsplads – og en af Europas Bedste – har givet et løft på mere end én måde. ”Placeringen viser alle medarbejdere at vi gør noget virkelig godt, og at vi fortsat skal værne om det. Vi ser også en stor forskel i brand awareness blandt potentielle kunder og kandidater. Jeg håber det kan inspirere andre organisationer til at se og forstå det kæmpe potentiale der er i virksomheder som er drevet af et formål, og ikke kun økonomiske resultater. De er de sande vindere i det lange løb – både økonomisk og på andre måder.”

“Hver mulighed som driver Elvenite frem mod vores vision er tilgængelig for alle medarbejdere og åben for diskussion,” forklarer Åsa. ”Med udgangspunkt i Agile Manifesto, deler vi vores erfaringer, indsigter og innovationer hver uge. Diskussionerne omhandler alt fra kontorlokaliteter over erfaringer fra et projekt til specifik læring”.

Desuden samles alle medarbejderne hos Elvenite en gang hvert kvartal og bruger en hel dag på formål og vision. ”Vi giver alle medarbejdere et overblik over trends som er forbundet til vores forretning. Så diskuterer vi det i små grupper og tager de strategiske initiativer og handlinger med videre, som er baseret på disse trends og som er i samklang med vores vision og formål.

Score, “Jeg har det godt med den måde, vi bidrager til samfundet på.”: 100%

 

Udvikling og udfordring

Vil I skabe et miljø med aftryk i en high-tech verden, ligesom Elvenite? Lev jeres virksomheds værdier hver dag. Gør jeres vision og formål til en del af hverdagen. Omfavn ægte fællesskab. Og tøv aldrig med at være dit autentiske jeg – på både gode og dårlige dage.


Skal jeres arbejdsplads være en af Europas Bedste Arbejdspladser næste år? Kontakt os for at høre mere.

Se hele listen over Europas Bedste Arbejdspladser 2023 her.


BEMÆRK! Dette websted bruger cookies og lignende teknologier.

Ved at bruge vores hjemmeside accepterer du alle cookies i overensstemmelse med vores Cookie Policy.

jeg accepterer