Fragtselskabet DHL Express & Aviation har gennem utallige initiativer løftet ambitionen om mangfoldighed og inklusion, så det i dag er en realitet. Derfor er de kåret som Danmarks Bedste Arbejdsplads til mangfoldighed.
DHL Express & Aviation tror på, at de kun kan opnå de allerbedste resultater, hvis de har en mangfoldig arbejdsplads. Altså en arbejdsplads, hvor alle føler sig inkluderet og værdsat, oplever at høre til og at have lige muligheder for at udvikle sig.
Netop derfor er mangfoldighed både en del af virksomhedens DNA, men vigtigst af alt et strategisk fokuspunkt.
Strategien omfatter utallige initiativer. F.eks. kønsdiversitet, etnisk diversitet, LGBTQ+-inklusion, aldersdiversitet, nedsat arbejdsevne og religion. Og på den måde sikrer arbejdspladsen, at inklusion ikke bare er en hensigtserklæring, men en realitet i hverdagen.
Fejrer mangfoldigheden
For at fejre mangfoldigheden blandt medarbejderne og samtidig fremme bevidstheden om det inkluderende miljø har DHL Express & Aviation blandt andet udviklet en værktøjskasse med logoer, plakater og ideer til aktiviteter, der sikrer vellykkede fejringer af mangfoldigheden.
De holder blandt andet en DEIB-uge (Diversity, Equity, Inclusion and Belonging) hvert år i maj. I løbet af ugen fortæller medarbejdere om nationale traditioner, klæder sig i nationaldragter og laver nationalretter til hinanden. Og den kulturudveksling bidrager positivt til målet.
Under ’Ethnic Equality Month’ deler migranter deres historier og fortæller, hvordan de oplever accept og en følelse af at høre til i DHL.
Medarbejdere med mentale og fysiske handicaps har – for at nedbryde barrierer og udfordre stereotype opfattelser – delt deres historier under kampagnen ’Belonging Beyond Barriers’.
Grupper hjælper til at tiltrække og fastholde
Medarbejderressourcegrupper giver DHL indblik i de mangfoldigheds-områder, ressourcegrupperne repræsenterer. Sammen med såkaldte allierede bidrager de til at sikre, at alle føler sig godt tilpas på arbejdspladsen og medvirker til at tiltrække og fastholde talenter.
Programmet DHL4HER støtter også kvindelige medarbejdere med mentorordninger, netværk og karriereudvikling.
Endelige støtter netværket RainbowNet LGBTQ+-medarbejdere – bl.a. gennem deltagelse i parader under PrideMonth. Med sloganet ”Delivered with Pride” optræder DHL’s logo side om side med regnbueflaget.
Indretter arbejdspladsen til medarbejdernes behov
En del af strategien er at de i DHL tager højde for medarbejdernes forskellige behov. F.eks. har virksomheden investeret i at gøre arbejdspladserne tilgængelige for handicappede. Og de har særlige rekrutteringsinitiativer for personer med handicap, f.eks. specialtræning for medarbejdere med hørehandicap.
DHL imødekommer også religiøse behov gennem fleksible politikker for helligdage og arbejdsrutiner.
Og endelig understøtter DHL forskellige generationer gennem mentorprogrammer og initiativer, der fremmer samarbejde på tværs af aldersgrupper.
95 % af medarbejderne er enige
I gennemsnit synes 95 % af medarbejderne, at de bliver behandlet retfærdigt uanset køn, alder, etnisk baggrund og seksuel orientering.
Et stort tillykke til DHL Express & Aviation med prisen!
Kort om DHL Express & Aviation
- Globalt HQ: Bonn, Tyskland
- Dansk hovedkontor: Albertslund og Kastrup
- Antal medarbejdere: 965
- Branche: IT
- Web: DHL Express & Aviation
Se alle Danmarks Bedste Arbejdspladser® 2025 her.