Danmarks Bedste Arbejdspladser 2024 er kåret. Se dem her!
MENU

God ledelse er krydret med masser af grin

 God ledelse er krydret med masser af grin

For tredje år i træk er softwarevirksomheden, AFAS Software, nr. 1 på listen over store virksomheder blandt Hollands Bedste Arbejdspladser. AFAS Software indtog også pladsen som nr. 1 i kategorien for store virksomheder blandt Europas Bedste Arbejdspladser 2023. Britt Breure, direktør for HR & CSR, og Sven de Zeeuw, Customer Support Manager, forklarer her hemmeligheden bag deres gode arbejdspladskultur . Når ’crazy’ er en kerneværdi og stemningen er familiær blandt kollegaerne, føles det mindre som arbejde, men mere som en masse sjov.

“Et enkeltstående initiativ eller team, sikrer ikke en høj score på Trust Index™ medarbejderundersøgelsen eller gør dig til en god arbejdsgiver. Tillid skal være oprigtigt integreret i kulturen”, starter Britt. ”Vores kollegaer føler sig set, hørt og som en del af fællesskabet. Vi har ikke en personalehåndbog, men har én regel: ’Brug sund fornuft i AFAS’ bedste interesse’. Det giver medarbejderne stor frihed og ansvar til at træffe deres egne valg.

Opbyg tilliden

At skabe en kultur baseret på tillid handler om at dele, forklarer Britt. ”Uanset om det er om virksomhedens vision eller mål, en syg kollega eller et personligt anliggende, stoler vi på hinanden i vigtige øjeblikke, der betyder noget. Kommunikationsvejene er korte, og vores ledelse er virkelig engageret i virksomheden”.

“Hvis du har en god idé, har du - uanset hvilken erfaring du kommer med - friheden til at få idéen ført ud i livet”, tilføjer Sven. ”Vores ’Succestival’ startede som en ’customer appreciation day’, og gennem feedback fra medarbejderne har eventet vokset sig til at vare en hel uge, hvor vi underviser vores kunder i vores software og skaber gode oplevelser for dem.”

Denne positivitet vil med garanti skabe endnu mere positivitet, siger Britt. ”Vores tillidskultur har medført, at vi er et Great Place To Work, hvilket har en håndgribelig og positiv indflydelse på vores virksomhed. Vores medarbejdere er ekstremt stolte af denne anerkendelse, fællesskabet styrkes og vi har fået meget opmærksomhed i medierne på baggrund af anerkendelsen”. 

AFAS ansætter ikke eksterne ledere eller direktører.
”Vi har i forvejen dygtige medarbejdere i virksomheden, så hvorfor skulle vi lede andre steder?”

 
Lev jeres værdier

Tydelige og konsistente virksomhedsværdier er centrale for at have en god arbejdsplads, mener Britt. ”AFAS’ kerneværdier er tillid, familie, ’crazy’ og at få opgaver løst. Vi behøver ikke hele tiden at gøre opmærksom på værdierne fordi, de er afspejlet overalt i vores virksomhed – selv i vores kaffe, te og sukker”.

Sven ’smager’ værdierne lige så tydeligt som kaffen. ”Tillid og følelsen af at være en del af familien er de mest støttende og styrkende aspekter på vores arbejdsplads. Selvfølgelig går ting ikke altid som planlagt, men vi sikrer os at vi lærer af fejltagelser og deler vores erfaringer til alles fordel. Lederne hos AFAS Software arbejder regelmæssigt som praktikanter i forskellige afdelinger for at forblive involveret og opdateret. Lederne går forrest som gode eksempler. Det er ikke altid tilfældet i store virksomheder".

AFAS har et af de mest bæredygtige kontorer i Holland, med mere end 1000 solcelle paneler, smarte sensorer og ren luft. 

 
Det skal være sjovt

Hos AFAS er god ledelse krydret med mange grin. ”Humor er en af vores hemmeligheder til succes. Det kan lette atmosfæren og gøre rejsen meget mere sjov for alle. At møde ind på kontoret bør fejres. Det hele starter med 100% tillid, et trygt og sikkert miljø og anerkendelse af det jeres medarbejdere bidrager med. Men det at være fjollet og have det sjovt indimellem, er helt sikkert vigtigt”, fortsætter Britt.

Det ‘sjove’ inkluderer alt fra fantastiske frokoster og bådture til den månedlige Kultur Café, hvor alle 700 medarbejdere deler idéer og nyheder og har det sjovt sammen. ”Jeg tror, at mange AFAS-medarbejdere kan forholde sig til det, når jeg siger at min partner nogle gange bliver en smule træt af at høre på, hvor god en arbejdsplads AFAS er. Det handler måske om en smule jalousi”, griner Sven.

bwe2023 PioneersofTrust AFAS Software in article image

 

Prioritering af kulturen

Ønsker I at opnå en arbejdspladskultur som AFAS? Prioritér mennesker over strategi. Tilføj en smule ’crazy’ og en masse sjov på jeres arbejdsplads. Sørg for at jeres ledelse går foran som de eksempler I ønsker alle skal følge. Men vigtigst af alt, vis jeres medarbejdere at deres meninger og idéer tæller. Når alt kommer til alt, handler det ikke om hvad der står i personalehåndbogen, men hvad jeres medarbejdere ser og føler hver dag.


Skal jeres arbejdsplads være en af Europas Bedste Arbejdspladser næste år? Kontakt os for at høre mere.

Se hele listen over Europas Bedste Arbejdspladser 2023 her.


BEMÆRK! Dette websted bruger cookies og lignende teknologier.

Ved at bruge vores hjemmeside accepterer du alle cookies i overensstemmelse med vores Cookie Policy.

jeg accepterer