Hvad kræver det at blive Great Place To Work certificeret? Find ud af det her!
MENU

Vores fortælling som arbejdsplads er blevet helt skarp.

 Vores fortælling som arbejdsplads er blevet helt skarp.

Pia2 c

DHL har hvert år siden 2015 været blandt Danmarks Bedste Arbejdspladser. En af de afgørende faktorer tror vi selv er, at der i DHL Express/Aviation er en meget stor grad af tillid mellem ledelse og medarbejdere. Det skyldes vores konsekvente arbejde med at føre vores ledelsesfilosofi ud i livet – nemlig at skabe resultater uden at gå på kompromis med respekten. Der bliver bygget tillid i alt, hvad vi siger og gør, fordi det reflekterer, hvad vi tænker og føler og det er alle ledere uddannet i og bliver støttet i at leve hver dag. Når alle medarbejdere er vigtige for deres kolleger, for deres ledere og resultaterne, så bliver ledere, kolleger og resultater også vigtige for den enkelte og så er vi bare et team, der er kompetente, leverer, har det sjovt sammen og kan se, hvordan vi bidrager til samfundet.

Til at starte med, deltog vi i Danmarks Bedste Arbejdspladser for at få et benchmark på, hvordan vi egentligt var som arbejdsplads – og ærligt talt tænkte vi nok, at det var en lidt uopnåelig vision. Men i løbet af de sidste 6 år er det faktisk blevet meget konkret for os, hvad der skal til: Undersøgelsen er meget håndgribelig og både ledere og medarbejdere kan relatere til den og så kan de sammen lave forandringer på team-niveau. I HR-afdelingen var kulturprofilen også en øjenåbner, fordi vi er blevet mere bevidste om vores praksisser og hvilke der duer og hvilke vi har skullet ændre, så det giver mening og har en effekt. Og endelig så er vores fortælling om DHL Express/Aviation som arbejdsplads, vores værdier og filosofi blevet helt skarp til både medarbejdere og omverden – og også for os selv. Nu er dét at skulle være i toppen af danske arbejdspladser en del af vores DNA.

En topplacering i Danmarks Bedste Arbejdspladser giver rigtig flot employer branding – også i de relationer, vi allerede har og til kunder, der kan være trygge ved, at deres pakker bliver leveret af en virksomhed med gode værdier og som tager sig af de mennesker, som kunden taler med til daglig. Så der har faktisk også været lykønskninger ude på vejene. Overraskende mange af vores kandidater er klar over vores placering og både medarbejdere og ledere deler vores stolthed i netværket – også over at Danmark bidrog til en flot placering som nr. 6. på listen med Verdens Bedste Arbejdspladser, som offentliggøres i Fortune Magazine. Sidst, men allermest vigtigt, så er det et boost til vores kultur og da vores strategi starter og slutter med motiverede medarbejdere, så giver det energi til at have en ”Best Day Every Day” som vi siger og det smitter af på alle, vi er i berøring med.


BEMÆRK! Dette websted bruger cookies og lignende teknologier.

Ved at bruge vores hjemmeside accepterer du alle cookies i overensstemmelse med vores Cookie Policy.

jeg accepterer