23. marts 2020
I butikkerne står mange hylder gabende tomme. Arrangementer aflyses og daginstitutioner, skoler og arbejdspladser er lukket ned. Coronavirussen har på kort tid lagt samfundet i et jerngreb og skabt en krisesituation, vi for få uger siden ikke havde forestillet os realistisk. Hvad vi allerede har lært er, at mennesker reagerer forskelligt i krisetider.
Det har vores svenske kolleger talt om med Dr. Cornelia Martens, psykolog og virksomhedscoach.
Hvad tænker du om, hvordan folk har reageret på corona-krisen?
I øjeblikket får vi virkelig at se, hvor individuelle og forskellige mennesker er. På den ene side er der dem, der stadig ikke ønsker at indse situationens alvor og tilpasse sig den. På den anden side står pessimisterne, der er klar til at erklære, at nu går alting for alvor galt.
Det, vi alle har til fælles, er, at vi i krisesituationer mere end ellers har brug for tydelige strukturer og ønsker at forstå, hvad der foregår. Derudover ser vi også, at vi mennesker udmærket kan tilpasse os selv de mest negative forandringer.
Situationen betegnes mange steder som en krise, og den har allerede begrænset vores dagligdag gevaldigt. Hvad skal der til for at få folk til at overholde restriktionerne og håndtere udfordringerne konstruktivt?
Jeg tror, at spørgsmålet skal lyde: Hvad har folk mest brug for i en situation som denne, hvor de udsættes for generende begrænsninger? Her vil jeg pege på 3 behov.
1. Vi vil forstå, hvad det hele handler om
Ønsket om at forstå sit livs kontekst er en grundlæggende menneskelig kvalitet. Antagelsen er, at jo mere jeg forstår, jo mindre usikker føler jeg mig. Derfor er det vigtigt, at der kommunikeres klart og tydeligt til dem, situationen berører, så de i det mindste har en chance for at begribe den og navigere derefter. Det betyder selvfølgelig ikke, at alle absolut skal forstå alt ned i den mindste detalje.
Men kommunikationen om omstændighederne skal være rimelig, forståelig og troværdig.
2. Jeg vil have kontrol over situationen
Vi mennesker elsker at kunne forme vores egne liv. Det styrker nemlig vores oplevelse af at være i kontrol, og det er én af grundene til, at vi ser mange private initiativer i samfundet lige nu. Mange føler, at det er vigtigt at gøre et eller andet for at hjælpe. Nogle hjælper deres ældre naboer med at købe mad, andre udføre frivilligt arbejde i større sammenhæng. At gøre noget giver os en stærk følelse af, at vi har kontrol over det, der sker omkring os.
Men hvordan vil vi reagere mentalt, hvis vi bliver syge? Selvom vi bliver syge, kan vi på en måde stadig tage kontrol over situationen – nemlig ved at styre vores indstilling til omstændighederne. Jeg har fx en tante, som i flere år har lidt af KOL og derfor er afhængig af sin iltflaske og rullestol. Men på trods af de vanskelig vilkår klager hun aldrig. Tværtimod møder hun hver dag med en humoristisk, positiv og beundringsværdig tilgang.
Psykoterapeuten Viktor Frankl har i samme ånd sagt, at det sidste af menneskets friheder er valget om ens personlige attitude til de givne omstændigheder.
3. Jeg vil føle mening
Det er åbenlyst, hvorfor det er fornuftigt at hjælpe sin gamle nabo, som er for syg eller svag til at selv at hente mad eller lufte sin hund. Men samtidig opfylder det et psykologisk behov: Ved at hjælpe naboen gør jeg noget, der er godt for en anden og som hjælper samfundet. Dermed gør jeg noget, der føles meningsfuldt, og jeg føler mig vigtig.
Det er åbenlyst, hvorfor det er fornuftigt at hjælpe sin gamle nabo, som er for syg eller svag til at selv at hente mad eller lufte sin hund. Men samtidig opfylder det et psykologisk behov: Ved at hjælpe naboen gør jeg noget, der er godt for en anden og som hjælper samfundet. Dermed gør jeg noget, der føles meningsfuldt, og jeg føler mig vigtig.
Men med gerningen gør jeg også noget godt for modtageren af hjælpen – udover den umiddelbart hjælpende hånd: Vedkommende føler sig tryggere efter oplevelsen af, at han/hun har et sikkerhedsnet i form af en person, vedkommende kan stole på.
I mange børnefamilier er stressniveauet forhøjet: Forældrene skal både aktivere børnene og passe deres job. Har du et råd til, hvor børnefamilier kan få hjælp henne?
Det er en vigtig pointe, at det også kan være os selv, der har brug for hjælp. Personligt har jeg oprettet en ”hotline” for mine virksomhedskunder, og jeg har oplevet et stigende antal opkald fra ledere, der både selv har brug for hjælp og som søger rådgivning om, hvordan de kan hjælpe deres medarbejdere.
Har du brug for hjælp, findes der flere digitale hjælpelinjer, du kan kontakte. Søg efter dem i din App Store eller Google Play.
Har du brug for hjælp, findes der flere digitale hjælpelinjer, du kan kontakte. Søg efter dem i din App Store eller Google Play.
De digitale løsninger er virkelig en velsignelse i den nuværende situation: Whatsapp, Skype, Messenger og Teams er døre til omverdenen nu, hvor vi skal undgå fysisk kontakt. Det er også en mulighed for at træne de ældre generationer i de digitale værktøjer, så vi stadig kan få dem at se, og de kan se os.
Selv har jeg fx en gruppechat med mine forældre på henholdsvis 80 år og 82 år, som også mine børn og andre familiemedlemmer er med i.
Hvad kan vi hver især gøre for os selv for at komme godt mentalt igennem denne krise?
Hvad kan vi hver især gøre for os selv for at komme godt mentalt igennem denne krise?
Det afhænger meget af din individuelle situation. Arbejder du og er enlig forælder, eller bor du på et plejehjem med besøgsforbud? Er du selvstændig erhvervsdrivende og bekymrer dig om din økonomiske overlevelse, eller arbejder du som læge på et hospital, hvor arbejdsbyrden er steget betragteligt de seneste uger? Skal du bekymre dig for, om du overhovedet kan beholde dit job, eller tilhører du en gruppe, for hvem sygdommen er særligt farlig?
Hvis du hører til én af disse grupper – uanset hvilken – vil jeg råde dig til at søge hjælp. Det kan være en terapeut, en psykolog eller en psykologisk rådgiver. Men de løsninger er ikke lige attraktive for alle, og så er spørgsmålet, hvad du kan gøre for at tage styringen over din nye, men forhåbentligt midlertidige hverdag.
Her er min forslag til, hvad du kan gøre:
- Vær ikke alene med din bekymring og frygt
Fortæl om dine tanker og følelser til nogen, du har tillid til. Måske til en partner, et familiemedlem, en ven eller en chef. Du kan også begynde med blot at skrive dine tanker og følelser ned – det kan være et udmærket første skridt. - Accepter, at du måske har negative og uhyggelige tanker
I stedet for at skubbe de ubehagelig tanker væk, så accepter, at du har dem, men forsøg også at finde på noget at lave, som gør dig afslappet. Det kan være at læse en god bog, se et afsnit af en spændende tv-serie eller at lytte til musik. Det kan også være at male, dyrke motion eller lave åndedrætsøvelser. - Formuler en liste over tiltag, der er gode for dig at gøre
På din liste skriver du 10 tiltag, du mener vil gøre dig godt – og som du kan implementere i din nye, midlertidige hverdag. Lad være med at bruge for lang tid på at formulere listen, men skriv tiltagene hurtigt ned og udfør mindst ét af dem om dagen.
På listen kan være alt fra meditation (der er mange gode apps hertil, såsom Headspace og Rolig) og åndedrætsøvelser, til lette sportsaktiviteter og svedige træningssessioner, der kan klares i hjemmet. Du kan også tage et onlinekursus i noget, du finder interessant, eller begynde at skrive en dagbog – eller hvorfor ikke en roman? Igen, det der er godt for mig, er ikke nødvendigvis godt for dig. Vi er alle forskellige. Og hvis det er muligt: Bevar din humor!
Hvordan kan virksomheder mindske det psykologiske pres, deres medarbejdere muligvis oplever i øjeblikket?
Vis dine medarbejdere respekt og anerkendelse, og giv dem det, de behøver for at kunne klare tidens udfordringer.
Mange virksomheder har indset vigtigheden af at se medarbejderne som "flerdimensionelle væsener" med krop, sind og psyke. I lang tid var den mentale dimension fuldstændigt forvist fra hverdagens arbejde – som om den arbejdende person kun kom på arbejde med sin krop og efterlod sin psyke derhjemme.
Nu ved vi bedre. Når udbrændthed er blevet så udbredt i det arbejdende samfund, viser det, at sygdom også kan sætte sig mentalt. Derfor tilbyder mange virksomheder allerede psykologisk støtte til deres medarbejdere.
Hvis ikke din virksomhed i forvejen tilbyder den slags støtte, kan det være en god idé at introducere – i hvert fald i denne begrænsede periode. Fx kan I tilbyde digital coaching og rådgivning, anonymt og omkostningsfrit.
Du kan også begynde med at få gratis inspiration i vores øvrige artikler, blogindlæg og rapporter via knappen herunder.
