Danmarks Bedste Arbejdspladser 2024 er kåret. Se dem her!
MENU

Bag om Danmarks Bedste Specialpriser 2023

 Bag om Danmarks Bedste Specialpriser 2023

Bag om

Med uddelingen af fire specialpriser hylder Great Place To Work arbejdspladser, der aktivt gør en indsats for at skabe mangfoldige og inkluderende arbejdspladser.

I 2023 uddeles fire specialpriser.

Til hver specialpris nomineres tre arbejdspladser, der arbejder målrettet med at skabe gode arbejdspladser for alle deres medarbejdere og som har implementeret nye eller anderledes tiltag for at øge inklusionen og som kan tjene som inspiration for andre.

Danmarks Bedste Arbejdsplads Til Inklusion

Nogle medarbejdere ekskluderes fra arbejdsmarkedet, fordi de har et anderledes klingende efternavn, eller fordi de har et fysisk eller psykisk handicap eller bare ikke er som folk er flest.

Med specialprisen Danmarks Bedste Arbejdsplads Til Inklusion hylder Great Place To Work en arbejdsplads, som tager et socialt ansvar ved aktivt at skabe rammer, som gør det muligt at inkludere en bred skare af medarbejdere.

De tre nominerede arbejdspladser, Dansk Retursystem, Scandic og Wihlborgs, udfordrer, på hver deres måde rammerne for, hvad arbejdspladser kan gøre for at sikre både diversiteten og inklusionen - og indsatserne skaber synlig stolthed blandt medarbejderne.

Læs mere om vinderen af Danmarks Bedste Arbejdsplads® Til Inklusion 2023 her.

Danmarks Bedste Arbejdsplads For Kvinder

Selv i dagens Danmark ser vi, at mænd og kvinder ikke altid aflønnes ens, at kvinder ikke lige så ofte som mænd rekrutteres til lederstillinger og at kvinder er underrepræsenterede i bestyrelser.

Med specialprisen Danmarks Bedste Arbejdsplads For Kvinder hylder Great Place To Work en arbejdsplads, som tager initiativ til at skabe lige muligheder for kvinder.

De tre nominerede arbejdspladser, Agilent Technologies, Centrica Energy Trading og Hilti Danmark, har alle oprettet kvindenetværk, som også er åbne for deltagelse af mandlige kolleger. Hensigten med at inkludere mændene er at sikre, at mændene er en aktiv del af arbejdet hen imod øget ligestilling, såkaldte ’Ally’s’ eller allierede.

Læs mere om vinderen af Danmarks Bedste Arbejdsplads® For Kvinder 2023 her.

Danmarks Bedste Arbejdsplads For Seniorer

Desværre oplever mange, at den erfaring, de har opbygget igennem et langt arbejdsliv, ikke værdsættes, og at de ikke bliver taget i betragtning til de stillinger, de søger.

Med prisen Danmarks Bedste Arbejdsplads For Seniorer ønsker Great Place to Work at hylde en arbejdsplads, som ikke diskvalificerer seniormedarbejderne, men gør noget aktivt for at skabe gode muligheder for dem.

De tre nominerede arbejdspladser, Coop Trading, Spangenberg & Madsen og Process Engineering, fokuserer på den erfaring, både personligt og fagligt, som deres seniorer bringer med sig og ser dem som et stort aktiv for organisationen.

Læs mere om vinderen af Danmarks Bedste Arbejdsplads® For Seniorer 2023 her.

Danmarks Bedste Arbejdsplads For Unge

Det er ingen hemmelighed, at det som ung og ny på arbejdsmarkedet kan være en udfordring at få en god start på sin karriere. Den begrænsede erfaring er ofte en hæmsko.

Med specialprisen Danmarks Bedste Arbejdsplads For Unge hylder Great Place To Work en arbejdsplads, der tør investere i unge og give dem en god start på deres karriere og arbejdsliv

De tre nominerede arbejdspladser, Abakion. Delegate og LIXIL tager på hver deres måde initiativer, som skal lette overgangen fra studerende til ung professionel og sikre, de unge gode oplevelser og en stejl læringskurve fra start.

Læs mere om vinderen af Danmarks Bedste Arbejdsplads® For Unge 2023 her.


Liselotte Jensen

BEMÆRK! Dette websted bruger cookies og lignende teknologier.

Ved at bruge vores hjemmeside accepterer du alle cookies i overensstemmelse med vores Cookie Policy.

jeg accepterer