Danmarks Bedste Arbejdspladser 2024 er kåret. Se dem her!
MENU
Great Place to Work-certificeret på rekordtid

Great Place to Work-certificeret på rekordtid

90%

af medarbejderne synes alt taget i betragtning, at dette er et rigtig godt sted at arbejde


”Spørg, hvad du kan gøre for medarbejderen, før du spørger, hvad medarbejderen kan gøre for dig”

Dette næsten kennedyske ledelsesmantra stammer fra Thomas Ørskov, direktør i lager, logistik og distributionsvirksomhederne Logistix og EvoLog. Holdningen gennemsyrer den ledelsesstil, Thomas står for: ”Jeg har været vidne til for meget dårlig ledelse, så nu vil jeg gerne skabe en arbejdsplads, hvor ledelsen skaber en god dag for medarbejderne”.

Denne ambition var en af hovedårsagerne til, at Thomas i 2019 startede sig eget selskab – Logistix – og samtidig sprang ud som direktør for EvoLogs danske afdeling.

Medarbejdergoder fra dag 1

Som følge af sin ambition traf Thomas tidligt en række valg, der skulle sikre høj medarbejdertrivsel lige fra virksomhedens opstart. Så samtidig med at de første kunder meldte deres ankomst, fik medarbejderne masser af gratis goder: Udover en lækker frokostbuffet kunne de fylde sig med frugt, god kaffe, sodavand og ved fyraften også øl.

”Vi skal have adgang til det, vi sætter pris på i hverdagen”, mener Thomas, som er overbevist om at en god arbejdsdag, hvor man føler sig hjemme, skaber stærkere sammenhold og bedre relationer til kunderne.

Og medarbejderne er enige: 90 % mener, at medarbejdergoderne er attraktive.

Logistix billede beskåret

Certificeringen skal være med til at fordoble omsætningen i 2021

Logistix’ og EvoLogs kundetilgang er støt stigende. Virksomhederne arbejder med alt fra små nyopstartede webshops, kendte fra Løvens Hule, til landskendte virksomheder som Hummel og Bestseller.

Men udover at skaffe sig mere lagerplads er nøglen til virksomhedernes fremtidige vækst at holde fokus på, at arbejdspladsen skal være god for alle medarbejdere:

”Fordi vi skal fordoble vores omsætning det kommende år, har vi brug for flere nye og dygtige kollegaer. Derfor er det også vigtigt for os at kunne skabe som en attraktiv arbejdsplads allerede nu.”

Blev Great Place to Work-certificeret på rekordtid

Logistix var kun 14 måneder gammel, da den hev sin første certificering som en god arbejdsplads i land. Men ikke nok med det. Virksomheden satte tilmed rekord i Great Place to Work-regi: Ingen virksomhed er tidligere blevet certificeret så hurtigt efter, at ledelsen har besluttet sig for at gennemføre en måling med os. På kun en uge nåede Thomas at bestille målingen, gennemføre den og få resultatet: ”Tillykke, I er nu certificeret som et Great Place to Work!”

Vi er alle ledere!

”Hos os er vi alle ledere – den, der har kompetencen og er også den, der går forrest”, fortæller Thomas og fortsætter: ”Jeg er fx ikke den bedste til at pakke en lastbil, så her bliver jeg ledet af mine medarbejdere. Det er helt naturligt for os at lede og hjælpe hinanden på den måde. Vi blander os positivt i hinandens opgaver.”

Målingens resultater understøtter Thomas’ oplevelse: 100 % er enige i udsagnet ”Medarbejderne udviser omsorg for hinanden”.

Thomas glæder sig til fremtiden. Ikke kun fordi han forventer vækst for virksomhederne, men også fordi han ved, han er med til at skabe en god arbejdsplads, hvilket motiverer ham mere end det økonomiske resultat i sig selv: ”Det sjove ved ledelse er at se folk trives. Jeg vil gøre alt for at skabe en tryg og sjov arbejdsplads, hvor vi har et stærkt sammenhold og en god arbejdsdag”.

Og indtil videre ser det ud til at lykkes: 100 % af medarbejderne mener, at de både har en sjov arbejdsplads, og at de vil arbejde der i lang tid.

    • Logistix blev etableret 2019 og fungerer som lager, pakke- distributionscenter for webshops uden eget lager og pakkemuligheder.
    • EvoLog Danmark tilbyder varetransport.
    • Omsætning 2020: 20 mio. kr.

INDUSTRI

Lager | Logistik | Distribution.


Medarbejdernes oplevelse af arbejdspladsen

90%
af medarbejderne synes alt taget i betragtning, at dette er et rigtig godt sted at arbejde
100%
Ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde uden at kigge dem over skulderen.
100%
Ledelsen involverer medarbejderne i beslutninger, der påvirker deres arbejde eller arbejdsmiljø.
100%
Ledelsens handlinger stemmer overens med dens ord.
100%
Vores kunder vil vurdere vores service som overordentlig god / uovertruffen.

BEMÆRK! Dette websted bruger cookies og lignende teknologier.

Ved at bruge vores hjemmeside accepterer du alle cookies i overensstemmelse med vores Cookie Policy.

jeg accepterer