
Ordentlighed er limen i Dana Lims kultur
af medarbejderne synes alt taget i betragtning, at dette er et rigtig godt sted at arbejde
Ordentlighed og tillid har skabt en af Danmarks bedste arbejdspladser
Lars Christensen, CEO hos Dana Lim er klar i mælet: ”Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi når vores forretningsmål. Udover fremragende produkter skal vi også have en fremragende arbejdsdag med vores fremragende og forskellige kollegaer”.
Og ifølge seneste Great Place to Work-måling er missionen indtil videre lykkedes: 93 % af medarbejderne angiver, at Dana Lim er et rigtigt godt sted at arbejde.
Klare værdier øger tilliden
Klare, ordentlige værdier og den stærke arbejdspladskultur skaber de rigtige handlinger i dagligdagen. Hvis medarbejderne står med valg, hvor de er i tvivl, kan de altid læne sig op ad Dana Lims værdisæt og her finde hjælp til at træffe den rette beslutning. Værdierne rangerer lige så højt som bundlinjen og kan ikke gradbøjes.
Med de klare værdier, der leves i hverdagen, er det nemt for ledelsen at have tillid til medarbejdernes indsats. Som følge svarer 95 % af medarbejderne på Great Place to Works undersøgelse, at de oplever, at ledelsen stoler på, at de gør et godt stykke arbejde.
Medarbejderne tildeles et stort ansvar, for tilliden til dem er høj. Der kan naturligvis ske fejl, men det har ledelsen forståelse for – det bekræfter medarbejderne: Hele 91 % af medarbejderne oplever, at ledelsen anerkender hændelige fejltagelser som en del af arbejdet.
Great Place to Work skaber udvikling
”Uden den årlige Great Place to Work-måling ville vi gå glip af værdifuld viden om arbejdspladsen”, fortæller Lars. Medarbejderne og ledelsen arbejder med udgangspunkt i resultaterne fra målingen sammen om at udvikle arbejdspladsen. Der arbejdes lokalt i de forskellige afdelinger, såvel som på tværs af virksomheden.
Eksempelvis fik undersøgelsens resultater Dana Lim til at iværksatte et nyt uddannelsesprogram for deres medarbejdere. Medarbejderne gav nemlig udtryk for, at de ønskede sig bedre udviklingsmuligheder, og som følge af uddannelsesprogrammet er både trivslen og kompetencerne på arbejdspladsen øget. Ligeledes er medarbejdernes tilfredshed med deres udviklingsmuligheder steget med hele 33 %!
Et andet tiltag er, at Lars nu har en fast ordning med at mødes med alle nyansættelser inden for den første måned for at lytte til de nye medarbejderes idéer og tanker, samtidig med at han sikrer sig at de kender til Dana Lims ordentlighedsprincipper og værdier.
En certificering fra Great Place to Work skaber vækst!
Lars Christensen er ikke i tvivl om, at motiverede medarbejdere er nøglen til succes. Dette, mener han, er særligt sandt i usikre tider. Men skal en virksomhed have succes, så skal dens medarbejdere trives:
”Vi lægger stor vægt på trivsel. For det har ikke kun betydning for vores egen organisation, men også for vores relationer til kunder og samarbejdspartnere. Derfor er certificeringen af Great Place to Work også et vigtigt led i vores vækststrategi, og vi forventer, at stigende markedsandele på flere af vores markeder vil medføre fortsat vækst i salget”.
Nederst på siden kan du få et indblik i Dana Lims seneste Trust Index-måling.
Fakta om Dana Lim:
- Fondsejet
- Uddeler hvert år Dana Lim-prisen. I 2020 blev prisen og de tilhørende 500.000.- tildelt Thomas Benfield fra Amager Hvidovre Hospital til kampen mod COVID-19
- Antal medarbejdere: 154
- Omsætning: 440 mio. i 2020
- Danmarks største producent af lim, spartel og fugemasse.
INDUSTRI
Danmarks største producent af lim, spartel- og fugemasse
HQ placering
Købehavnsvej 220 DK-4600 Køge, Danmark
FORBINDE