Vores fremgangsmåde: Integritet, anonymitet og positiv ankerkendelse
Integritet i vores udvælgelsesproces
- Alle de arbejdspladser, der kommer på vores lister, er primært valgt på baggrund af medarbejdernes besvarelse på Great Place to Work® Trust Index©, som er et navnebeskyttet medarbejderspørgeskema udviklet af Great Place to Work® Institute. Desuden evaluerer vi materiale fremsendt af arbejdspladserne, herunder arbejdspladsernes besvarelse af kulturprofilen (Great Place to Work® Culture Audit©), andet relevant materiale, som arbejdspladserne har sendt omkring systemer, rammer, strukturer og politikker, der understøtter og fremmer et godt arbejdsmiljø samt information indsamlet fra anerkendte kilder som for eksempel tv og aviser.
- Great Place to Work® Institute i USA, Great Place to Work® Institute Europe og de repræsentative datterselskaber og samarbejdspartnere tager ikke imod gaver og lader sig ikke påvirke af personlige relationer, når arbejdspladserne evalueres og placeres på listen.
- Great Place to Work® Institutes metode til vurdering af arbejdspladser hjælper arbejdspladserne til at blive gode arbejdspladser. Vores rådgivning og virksomhedstilpassede undersøgelser hjælper ikke i sig selv arbejdspladserne til at komme på listen. Denne skelnen gør vi klar og tydelig over for vores kunder.
- Alle, der er involveret i udvælgelsen af arbejdspladserne på listen, skal underskrive en fortrolighedsaftale og bliver nøje prøvet for potentielle interessekonflikter før deres deltagelse i evalueringsprocessen.
Anonymitet: Data, materiale fra virksomhederne eller anden virksomhedsinformation
- Great Place to Work® Institute Danmark garanterer for sikkerhed ved opbevaring af al tilsendt information om arbejdspladsen. Endvidere vil denne information hverken blive solgt eller byttet til tredje parter.
- Great Place to Work® Institute Danmark vil kun udlevere data eller kontaktinformation til mediapartnere og andre samarbejdspartnere, som er involveret i listeproduktion, og som på forhånd har fået skriftlig tilladelse fra Great Place to Work® Institute Danmark til at bruge informationen til udarbejdelse og offentliggørelse af listen. Ved brug af virksomhedsdata eksternt, vil Great Place to Work® Institute Danmark på forhånd søge de deltagende virksomheder om tilladelse.
- Great Place to Work® Institute Danmark vil aldrig offentliggøre resultaterne fra arbejdspladser, der deltager i undersøgelsen uden arbejdspladsens tilladelse, og offentliggørelse sker kun, hvis det kan tilføre arbejdspladsen positiv anerkendelse.
- Great Place to Work® Institute Danmark vil muligvis udgive rapporter med eksempler fra en arbejdsplads´ best practices, så længe de er i overensstemmelse med nedenstående betingelser for positiv anerkendelse.
- Great Place to Work® Institute Danmark offentliggør ikke, hvorvidt en arbejdsplads har deltaget i dette års og/eller de forgangne års undersøgelser. Dette indebærer, at vi ikke deler information om de deltagende arbejdspladser med ansatte på de deltagende arbejdspladser. Vi arbejder via en specifik kontaktperson, og det er op til arbejdspladsen at bestemme, om man vil afsløre dens deltagelse i processen omkring kortlægning af de bedste arbejdspladser.
Positiv anerkendelse: Ekstern kommunikation omkring listen, arbejdspladser og data
- Great Place to Work® Institute Danmark offentliggør kun information om arbejdspladser, som er på listen og kun positive vinkler om hver arbejdsplads.
- Det kan ske, at scorerne på udvalgte spørgsmål fra arbejdspladser på listen vil blive fremhævet i medierne med henblik på at illustrere best practices, der viser, at virksomheden er en unik og fremtrædende arbejdsplads.
